Det er svært at huske alle elementer fra den afsluttede Formel 1-sæson. Der var frekvenser, der nærmest ikke blev registreret, før de blev glemt igen. Heldigvis var der også oplevelser fra året der gik, der for mig vil stå som definerende. Kevin Magnussens Pole Position er den første af tre artikler om højdespringerne til den episodiske hukommelse for 2022.

Kevin Magnussens brasilianske eventyr

Hvad er egentlig størst; at have kørt sig til en podieplacering i et Formel 1 Grand Prix eller erobre Pole Position ved en løbsweekend i Formel 1? Kevin Magnussen har nu opnået begge dele. Jeg vil uden at tøve mene, at Magnussens Pole Position er karrierens ubestridte højdepunkt indtil videre. Dermed vægtet højere end podieplaceringen fra debuten i 2014. Vi lader djævlens advokat komme til orde først: Held var en altafgørende faktor bag succesen. Regnvejret og timingen i forhold til vand på banen var definerende for, at præstationen blev så prangende. Timingen i kombination med Charles Leclercs blokering af det øvrige felt (monegaskeren var dagens medarbejder hos Haas) bedst som de 10 tilbageværende kørere skulle sætte en tid hurtigst muligt.

Når advokaten har talt færdig, må man anerkende modet. Modet fra Haas da de sendte Magnussen ud som den allerførste i rækken af adrenalinramte kørere. Modet fra Magnussen til at sætte en meget konkurrencedygtig omgangstid under svære betingelser. En tid der ville have givet en meget godkendt plads i top 6, hvis alle 10 kørere i kvalifikationens afsluttende runde havde haft samme betingelser. For at opnå heldet, må man opsøge heldet. Haas og Magnussen søgte det muliges kunst i en temmelig uforudsigelig kontekst. Haas har groft sagt ikke leveret meget positivt til hukommelsen siden Østrigs Grand Prix 2018, og indsatsen ved kvalifikationen i Brasilien står som teamets uden sammenligning største bedrift til dato.