Suc­ce­sen og fi­a­sko­en i Toscana

Det første besøg på Mugello-banen i Formel 1-sportens 70-årige historie gik ikke stille for sig. Mercedes var tilbage på dominansstadiet, men med flere Safety Car-perioder og utrolige 2 røde flag kunne løbet have endt som seneste meget uforudsigelige Grand Prix på Monza-banen. Podiet ved Toscanas Grand Prix 2020 blev:

  1. Lewis Hamilton
  2. Valtteri Bottas
  3. Alexander Albon

Succesen

Selvom Daniel Ricciardo var tæt på at sikre Renault det første podie i 9 år, var det Red Bulls Alexander Albon der tog karrierens første podieplacering efter mange vedholdende forsøg på samme resultat. At Albon var den største succes kan ikke tilskrives hans 3 løbsstarter, der alle bragte thai-englænderen i problemer med placeringstab til følge. At det sluttede med 3. pladsen var derfor en sej- og hård kamp fremad, hvor Albons overhalinger undervejs var spektakulære men alligevel velovervejede og veltimede. Med Max Verstappen helt ude af ligningen allerede efter få hundrede meter var alt håb om topplacering til Red Bull rettet mod Albon, og det gavner Albons position i teamet, at han formåede at levere under pres.

Boblerne: Daniel Ricciardos kamp for podiet, Kimi Raikkönens første point i sæsonen, Daniil Kvyats 7. plads


Fiaskoen

Det kollektive blackout ved genstarten efter den første Safety Car-periode kostede hele 4 raceres videre deltagelse. Når Formel 1-feltet ikke er større end 20 racere, var det en stor procentdel, der var involveret i uheldet, hvor der stadig arbejdes på at finde den egentlige syndebuk. Selvom én kører måtte have en større andel i uheldet, var det en fiasko, at den bagerste del af feltet udnyttede Mugellos-banelayout til at fremprovokere en fart, der ikke matchede den forreste del af feltet, hvor den førende kører altid suverænt bestemmer farten helt indtil stregen. Selvom Formel 1 grundlæggende handler om at komme først, er fundamentet til den ambition, at se det ternede flag. Netflix-megahittet om Formel 1 hedder "Drive to survive", men netop den sætning blev ikke efterlevet ved historiens sandsynligvis eneste udgave af Toscanas Grand Prix.

Boblerne: Charles Leclercs slutplacering vs. startplacering, Pierre Gaslys tur fra "hero to zero", Esteban Ocons bremseproblemer