Følgende indlæg er et af de historiske tilbageblik på movingunderbraking.com kaldet Flashback Friday. Flashback Friday præsenteres i samarbejde med toco.dk og belyser et element i Formel 1-sportens fortid, som kan relateres til sportens nutid.

Esteban Ocon har gjort det over al forventning i indeværende sæson. Romain Grosjean har vist gode takter i dele af sæsonen, og ved Malaysias Grand Prix trådte Pierre Gasly ind i Formel 1-feltet. Efter flere år i slutningen af 00´erne uden en fransk kører i Formel 1 er Frankrig - sammen med Tyskland - en af supermagterne i Formel 1, når man ser på antal kørere. Frankrig har altid været en magtfaktor i motorsporten generelt. De første bilvæddeløb fandt sted i Frankrig, og store teams har haft sit udspring i det franske.

Fra Formel 1-sportens begyndelse i 1950´erne var både franske teams og franske kørere repræsenteret - altid meget patriotiske ift. Frankrig og deres røde/blå/hvide flag. I starten var Frankrig oftest repræsenteret ved "Gentlemen Drivers". Lavprofilerede kørere der kæmpede bravt med hvad de havde af racere, og som kun momentvis skabte gode resultater. Der var én fransk kører, der var medvirkende til den franske revolution, der trækker tråde til kørerne, vi kender i dag. Navnet er Albert François Cevert Goldenberg - bredt kendt som Francois Cevert

Cevert blev født 25. februar 1944. 16 år gammel deltog Cevert i motorcykelløb. I 1966 skiftede Cevert til bilsport efter et træningsforløb på banerne Le Mans og Magny Cours. Cevert fik mulighed for, at deltage i fransk Formel 3 i en Alpine-racer - uden den store succes. Det lykkedes Cevert at skaffe sponsorer til en Tecno-racer for 1968-sæsonen. Sejrene kom via det nye team, og Cevert blev fransk Formel 3-mester i 68´-sæsonen.

I 1969 fik Cevert en sæson i Formel 2. I udvalgte løb kørte både Formel 1-racere og Formel 2-racere i et blandet felt. Det var ved et af disse "mixed races" på Crystal Palace i 1969, at Cevert gjorde opmærksom på sig selv. Efter løbet i Crystal Palace sagde Jackie Stewart til sin teamchef Ken Tyrrell, at Tyrrell skulle holde øje med det unge franske talent. Tyrrell var kendt for at finde og udvikle talenter, og i 1970 fik Cevert en uventet mulighed, da Tyrrell teamets franske kører Johnny Servoz-Gavin uventet indstillede sin karriere. Cevert bragte sponsorpenge med fra det franske olieselskab ELF. Et sponsorat Tyrrell teamet fik glæde af i mange år fremover.

Cevert fik Formel 1-debut ved Hollands Grand Prix den 21. juni 1970. Kvalifikationen placerede Cevert som nummer 15 ud af 20 startende. Debutløbet var et dramatisk løb, da en frygtelig ulykke kostede britiske Piers Courage livet. Cevert udgik på omgang 32 med defekt motor. Allerede ved Italiens Grand Prix samme sæson scorede Cevert sine første VM-point med en 6. plads.

I 1971-sæsonen blev Cevert nummer tre i verdensmesterskabet via en 3. plads, to 2. pladser og en enkelt sejr.  Verdensmesterskabet blev vundet af Ceverts holdkammerat Jackie Stewart. Cevert fik sin første sejr i sæsonens sidste Grand Prix på Watkins Glen i USA. Efter 1971-sæsonen var Cevert blevet en anerkendt- og etableret kører. 1972-sæsonen blev en hård duel mellem Tyrrell og Lotus, hvor Lotus trak det længste strå med brasilianske Emerson Fittipaldi som verdensmester. Bedste resultat for Cevert var to 2. pladser.

1973-sæsonen var Jackie Stewarts sidste sæson. Nok engang var sæsonen en skarp duel mellem Tyrrell og Lotus, men denne gang vandt Tyrrell med Stewart. Gennem hele sæsonen var Stewart godt flankeret af Cevert med tre Tyrrell dobbeltsejre og seks 2. pladser til Cevert. Ved sæsonens sidste løb i USA på Watkins Glen havde Stewart allerede sikret sig verdensmesterskabet. Cevert kunne derfor køre egen chance, og måske vinde det Grand Prix, hvor han fik sin første sejr to år tidligere.

Under lørdagens kvalifikation kæmpede Cevert mod Ronnie Peterson om pole position. I sit sidste kvalifikationsforsøg ramte Cevert en kantsten og hans racer tippede rundt. Cevert var død på stedet som følge af massive skader i hovedet, da hans Tyrrell-racer og ham selv blev kilet fast mellem den øverste og nederste del af autoværnet. Som konsekvens af ulykken trak Tyrrell-teamet sig fra løbet.

Francois Cevert blev 29 år gammel. Cevert fik vist sit talent, men nåede aldrig at få lov til at kæmpe med om verdensmesterskabet. Bevæggrunden for at Cevert ses som den kører der startede den franske revolution er, at han var den første kører, hvor den franske patriotisme ikke havde førsteprioritet. Han kørte for et britisk team, og var indstillet på at lære af- og give plads til sin holdkammerat.

Efter Cevert fulgte en række franske kørere i 1970’erne og særligt i 1980’erne og 1990´erne kulminerende det franske islæt med fire verdensmesterskaber til Alain Prost. Vil Ocon, Grosjean og Gasly starte endnu en fransk revolution? Med et fransk Grand Prix på kalenderen i 2018 er der alle chancer for, at gøre et godt indtryk på hjemmebane. I rækkerne op til Formel 1 gør Norman Nato og Giuliano Alesi det rigtigt godt - der er med andre ord masser af fransk talent på vej op.