Nok engang havde løbet på Circuit Gilles Villeneuve alt hvad et Grand Prix skal have: Spænding, store præstationer og dramaer. Hvad kan vi tage med os fra Montreal?
Top:
Esteban Ocon var min absolutte "driver of the day". Sikke en præstation af den unge Mercedes-protegé. Ocon fik meget kritik i sidste sæson - primært fordi forventninger til ham var tårnhøje. De forventninger har Ocon allerede indfriet i denne sæson, men søndagens Grand Prix var alligevel over alt forventning fra franskmandens side. Ocon burde havde fået lov til at udfordre Daniel Ricciardo mod slutningen af løbet, men mere herom under dette indlægs "Flop". Franskmændene har tørstet efter en verdensmesterskabskandidat siden Alain Prost pensionerede sig selv tilbage i 1993. Med Ocons flotte præstationer er det glædeligt, at der er et fransk Grand Prix i vente i 2018.
Lance Stroll. Meget er sagt, og jeg har også udtrykt min bekymring for hans præstationer. I min optakt til Canadas Grand Prix - Klar til Canada? - var Stroll på min observationsliste, og han levede op til opmærksomheden. Første Formel 1-point på kontoen og endda på hjemmebane. Selvom Stroll virkede nervøs i flere af mand mod mand-duellerne og selvom han lukrerede (ligesom en håndfuld andre) på tumulten i starten, så fortjener Stroll anerkendelse for sin præstation. Kan Stroll levere stabile løb og lave bedre kvalifikationer, så vil kritikerne snart forstumme.
Lewis Hamilton fortjener uden tvivl også en placering under "Top". Lørdagens kvalifikationspræstation berettiger alene til en placering under "Top" - også hvis Hamilton ikke havde stillet til start i selve løbet. Hamilton stillede dog til start, og resten er historie. En kølig afvikling af løbet fra spids - til trods for to gange med hårdt pres fra Max Verstappen. Hamilton viste sig nok engang som publikums mand med god attitude efter lørdagens kvalifikation, og en stor ydmyghed for at have udlignet legendariske Ayrton Senna i antal kvalifikationer. Hamiltons øjeblikkelige popularitet lover godt for stemningen ved Storbritanniens Grand Prix i juli måned.
Flop:
Kevin Magnussen var et flop. Kvalifikationen var simpelthen for dårlig. Løbet var ikke meget bedre, selvom Magnussen gjorde hvad han kunne for at afværge angreb fra bagfrakommende. Straffen var unødvendig. Mange mener, at Magnussen er forfulgt af dommerne, da kendelser ikke er faldet til Magnussens fordel, når der skulle laves vurderingsdomme. Straffen under Canadas Grand Prix var ikke en vurderingsdom men en faktadom. Dvs. det var direkte dokumenteret via sensorer (og Tv-billeder), at reglementet ikke blev overholdt. Ærgerligt og unødvendigt på samme tid.
Carlos Sainz Jr. Efterhånden er man blevet vant til, at Sainz Jr. ofte er at finde i kvalifikationens tredje og afgørende runde. Det var han ikke i Canada, og da Sainz Jr. samtidig blev udkvalificeret af holdkammeraten Daniil Kvyat, så må det allerede tendere mod et flop. Den alt for overkåde start for Sainz Jr. var dog den endegyldige vej til "Flop"-listen. Fernando Alonso sagde det meget klart over radioen: "They need to calm down". En lektie Sainz Jr. forhåbentligt tager med sig fra Canada.
Sergio Perez er det ultimative flop fra Canadas Grand Prix. Det blev for alvor slået fast, da Perez nægtede at bytte plads med Esteban Ocon, så sidstnævnte kunne kæmpe om podiet. Hvilket havde været realistisk, hvis Perez havde flyttet sig. Selvom teamordre ikke altid er faldet i god jord blandt Formel 1-fans, så handlede teamordren til Perez om en gylden mulighed for et lille hold. Det handlede om en podieplads, og Perez havde allerede bevist, at han ikke havde farten til at komme på podiet. Perez´ ego var større end holdet, og der er allerede meldt om dårlig stemning internt hos Force India. Synd for alle os fans, at Perez´ selvcentrering ødelagde en potentiel god duel om tredjepladsen.