Sebastian Vettel og Ferrari har i denne uge bekræftet samme budskab. Samarbejdet stopper efter 6 sæsoner med blandede resultater. Hvad står som de definerende momenter for den firedobbelte verdensmesters tid som Ferrari-kører? Det er i denne henseende værd at huske på, at selvom sæson 2020 bliver en forkortet udgave, kan Sebastian Vettel stadig nå at levere mindeværdige præstationer, hvorfor jeg i dette indlæg vil fokusere på de karrierebestemmende nedslag for Vettels foreløbige 5 sæsoner hos Ferrari fra 2015-2019.

Moment 1

Den første sejr, og i særdeleshed den første sejr for en ny arbejdsgiver, er speciel for enhver Formel 1-kører. Især en kører der allerede har nydt stor succes hos et andet hold, som Vettel havde i verdensmesterårene 2010-2013, da arbejdsgiveren hed Red Bull. Ferrari såvel som Vettel havde haft en håbløs sæson 2014, hvor begge parter meget uvant stod noteret som sejrsløse da året var slut. Derfor var forhåbningerne høje ved Vettels tilgang til Ferrari, og i marts 2015 sikrede Vettel sig sin første sejr som Ferrari-kører i Malaysia, hvilket skete midt i den hårdeste periode med Mercedes-dominans i sidste årti. Forløsningen var enorm, og forventningerne til de efterfølgende sæsoner blev med ét meget ambitiøse.

Moment 2

Monaco 2017 vil blive husket for to ting. Kimi Räikkönen fik en sjælden pole position efter spektakulær kørsel i de smalle gader, og Ferrari udførte den mest åbenlyse manifestation af kørermagtforholdet internt i teamet. Resultatet var at Räikkönen blev ofret af sin arbejdsgiver ved et taktisk træk med stor signalværdi, hvor Ferrari understregede for hele verdenen, at de fra den dag ubetinget kastede al deres energi på- og fokus mod Vettels muligheder. En manifestation i skalaforholdet Fernando Alonso/Felipe Massa Tysklands Grand Prix 2010 og Michael Schumacher/Rubens Barrichello Østrigs Grand Prix 2002 - det var ikke nogen tvivl eller noget til forhandling om udfaldet. Vettel sejrede i Monaco med bevidstheden om at være ufravigelig førstekører og Ferraris førsteudfordrer til verdensmesterskabet.

Moment 3

Mange Formel 1-iagttagere har påpeget Vettels mange uprovokerede fejl i de senere sæsoner som definerende for hans Ferrari-tid. Som jeg ser det, var særligt ét moment skelsættende. Starten på den momentvise ustabilitet skete ved Aserbajdsjans Grand Prix 2017 blot få uger efter Ferraris Monaco-symbolisering af Vettel som kongen hos Scuderia. Lewis Hamilton førte feltet an under en safety car-periode, og pludselig følte Vettel at en uventet hastighedsnedgang fra Hamilton var en bevidst ondsindet handling. Efterfølgende kørte Vettel med vilje ind i siden på Hamilton, og resten er historie. Hvad der for alvor viste sig definerende var, at Vettel - måske tynget af presset som ubestridt leder hos Ferrari - tabte hovedet da der var en tidlig matchbold i kampen om verdensmesterskabet. En situation med svaghedstegn ledte desværre til flere, og episoden i Aserbajdsjan kan have været det indledende tegn på skrøbelighed, hvortil Tysklands Grand Prix 2018, Italiens Grand Prix 2018 og Italiens Grand Prix 2019 står som de helt store afgørende nedture for Vettel i den røde dragt.

Bliver Vettel verdensmester i årets sæson vil alt andet fra Ferrari-tiden stå i skyggen af den afsluttende triumf. Vettel går dog for første gang i mange år ikke ind til sæsonen som mesterskabsfavorit.