I forbindelse med starten på Formel 1 sæsonen 2017 er bloggen ”moving under braking” blevet skabt. Bloggen giver dig aktuelle vurderinger af sporten, og vil samtidig trække på sportens fortid med interessante tilbageblik, der finder sit udgangspunkt i højaktuelle sammenligningspunkter. På bloggen vil du altid kunne finde en overordnet analyse af de enkelte løb, men hold dig løbende opdateret på sitet, da de varmeste emner på, og ude for banen, altid finder vej til bloggen.
Moving under braking-begrebet kom for alvor på dagsordenen i sæsonen 2016, hvor Max Verstappen flere gange blev beskyldt for at bevæge sig under nedbremsning – heraf navnet moving under braking. Foruden at være en særdeles risikabel manøvre med over 250 km/t, blev det også symbolet på den nye unge og kontante køremåde, som skaber et nyt element i sporten; Frygtet blandt kørerne i Formel 1-feltet, strafbart hos løbsdommerne og et kontroversielt emne blandt Formel 1-entusiaster.
Bloggen movingunderbraking.com har nye skarpe vurderinger og indsigter i Formel 1-verdenen, og selvom bevægelse under nedbremsning i et Formel 1-løb er en svær vurderingssag blandt dommerne, så vil bloggen være klar og realistisk i sine analyser.
Velkommen til moving under braking!