Firmahistorie
TOCO autoinform blev grundlagt i 1988.
Passionen for biler i alle størrelser har igennem alle årene drevet
firmaet, som gennem kundernes efterspørgsel og markedets udbud
løbende har ændret sin profil.
Fra starten var TOCO autoinform specialiseret i
modelbiler og motorbøger, med egen import af motorbøger og
motorfilm. TOCO autoinform var med til at øge kendskabet og salget
af de store skala 1/18 modelbiler, særligt fra italienske Burago,
hvor TOCO autoinform solgte de flotte og billige modelbiler, bl.a.
gennem et samarbejdet med månedsmagasinerne Bilmarkedet og
Bilmagasinet. I de første år udgav firmaet et stort postordrekatalog
med motorbøger og modelbiler.
Fra midten af 1990'erne udvides sortimentet med
Mini Race, også her med egen import af specielt de nye spanske
mærker. TOCO autoinform var med til at introducere Ninco på det
danske marked. Fra starten var Mini Race-sortimentet en kombination
af nyt og gammelt, og mange Scalextric samlerobjekter har passeret
TOCO autoinforms lager.
I 1998 specialiserede TOCO autoinform sit udbud
til primært italienske biler. Gennem opkøb af samlinger i USA kunne
firmaet tilbyde et varieret udbud af salgsbrochurer, workshops
manuals, spare part cat. og owners handbooks til italienske biler.
Dette udbud var fortsat i kombination med Mini Race.
TOCO autoinform har igennem alle årene været en
aktiv deltager ved bilarrangementer samt stumpe- og
legetøjsmarkeder. I perioden 1988 til 2004 kunne firmaet tilbyde
salg fra eget salgslokale. I perioden 1992 til 2008 har TOCO autoinform
haft salg af motorbøger fra Aalhom Automobilmuseums butik.
Idag tilbyder TOCO autoinform et stort udbud af
automobilia og collectors items, hvoraf motorbøger og originale salgsbrochurer
udgør det største sortiment. Der er tale om både nye og gamle varer,
men fællesnævneren er, at udbuddet varierer, da vi opkøber
samlingerne og andre spændende produkter ad hoc i indland og udland.
Firmaet forpligter sig dermed ikke til at have et fast udbud af
produkter. TOCO autoinform benytter ikke længere eget salgslokale,
og salget foregår primært via egen web og internetauktioner, og
enkelte gange ved samlermesser.